Atelier

Atelieret befinder sig for tiden på vores 1. sal i huset, og er et rigtig godt arbejdsrum med ovenlysvinduer på begge sider; men mit store ønske er med tiden, at få renoveret vores stald til et galleri. Den er meget ramponeret og trænger til en ordentlig omgang før vi vil holde åbent i udvalgte weekender forår-sommer. Renoveringen kan kun gå for langsomt... måske vi søger professionel hjælp, hvis det går for langsomt.

 

Vi er så småt begyndt at grave ud i den ene ende, så vi kan få støbt det gulv der mangler. Vi håber, at vi får lavet hele stalden færdig inden slutningen af august 2019, da vi gerne skulle holde "Åbent Atelier" den 31/8-1/9 2019 (årligt arrangement i Næstved kommune).

 

Følg løbende med i vores renoveringsprojekt her:

December 2018: Vi graver ud for enden, hvor der mangler støbt gulv. De 2 halvmure skal væltes, og den højre side af stalden ser ligesådan ud. Vi tager lidt af gangen, så det kommer til at tage lang tid...

Januar 2019: Vi har fået et tilbud på udgravning og støbning af nyt gulv, hvilket vi har sagt ja til, så i løbet af januar går håndværkerne i gang. Efterfølgende skal vi selv isolere væggene. 

~ Dansk design ~ skandinavisk stil ~ kunst til moderne hjem og virksomheder ~

Vi har nu fået ryddet stalden helt, så håndværkerne kan komme til i uge 2. De starter med at støbe noget fundament, så de kan sætte flere søjler op, så stalden ikke falder sammen, når de graver ud. Der skal også skæres et større hul ind til stalden, så maskinerne kan komme ind.

Væggene er væltet og gulvet er banket op. Der er støbt  4 nye fundamenter til søjler, men dem kan man dårligt se for brokker. Vi glæder os meget til gulvet bliver støbt.

Håndværkerne har lagt isolering og armeringsjern på det meste af gulvet, så nu er der ikke lang tid til støbningen. Vi undgår nok ikke at der er 2x3 søjler, som skal bære loftet, men det må vi finde en løsning på.